Publicistbar med journalist Miki Mistrati

Torsdag
26/09-2024
17:00 - 19:00
Mødested: Linnésgade 25, 1361 København
Mødetidspunkt: 15:30

Hvad gør vi som journalister, når teknologi begynder at bryde nye grænser for, hvad vi kan forstå og formidle? Journalist og dokumentarist Miki Mistrati præsenterer på denne Publicistbar sin banebrydende dokumentar, hvor AI-teknologi bruges til at afkode grises grynt og skrig for at fortælle, hvordan de egentlig har det.
Men hvordan griber vi som journalister en historie an, hvor teknologien er hovedfortælleren? Miki Mistrati tager os med bag kulisserne på ideudviklingen og produktionen af filmen, hvor journalistiske redskaber som research, kildekritik og fortællestruktur har været afgørende.

Er det journalistens rolle at være kritisk eller formidlende over for teknologiens resultater? Hvordan kan vi sikre, at vores dækning af teknologiens fremskridt forbliver objektiv og faktabaseret? Og hvilke nye muligheder åbner AI for fremtidens journalistik?